Går du og din kommende brud/brudgom og drømmer om at blive gift og/eller holde bryllup i udlandet skal i slet ikke fortvivle, det kan sagtens lade sig gøre så længe der er tale om borgerlig vielse.
Der er naturligvis nogle dokumenter/papirer i forbindelsen med ceremonien som skal oversættes fra italiensk til dansk. Derudover skal der bruges dokumenter/papirer som rekvireres her i Italien, på baggrund af de dokumenter/papirer der kræves i Danmark ved en almindelig borgerlig vielse.
Vi står naturligvis for oversættelsen fra italiensk til dansk samt opererer som tolk under selve cermonien og ikke mindst for at rekvirere de korrekte dokumenter på baggrund af dokumenter fra jer.
Når først datoen er fastsat hos borgmesteren i Verona, er det op til jer om det er en fest for kun jer to og/eller både familien samt venner skal med. Ca. en halv times kørsel fra Verona ligger en borg med et fantastisk parkanlæg hvor der er mulighed for at holde festmiddag. På borgen serveres gourmet mad ved flot opdækkede borde med hvide duge og lange hvide lys i sølvlysestager. Foretrækker I en mere intim fest / middag anbefaler vi michilin restaurant hvor mad og vin går op i en højre enhed.
For anbefaling af opholdsmuligheder da venligst se under beskrivelse af bryllupsrejse til Verona.
Vi anbefaler et ophold med ankomst af minimum 3 – 4 dage inden såfremt der ønskes, hårsætning, make-up, manicure samt bukket for at lave en prøve inden den endelige dag, da der jo gerne skal være, masser af tid til at opleve, og nyde byen under forberedelserne, som vi naturligvis har forberedt på forhånd. Ønsker I derimod blot hestevogn fra hotellet / lejligheden til Piazza Bra før vielsen finder sted samt fotograf fra karetturens start, under cermonien samt efterfølgende til foto serie rundt i Veronas smukke gader, kan I nøjes med at ankomme senest dagen før ved middagstid for et kort møde omkring cermonien ect.
I de fleste tilfælde når vi arrangerer bryllupper, har brudeparret tit og ofte selv mange specielle ønsker som der drømmes om at blive opfyldt. Nogle ligger vægt på selve vielsen og optakten, andre mere på selve middagen, og helt andre på begge dele. Mange vælger at lade en professionel fotograf følge hele dagen, andre kun at få taget brudebillede, og helt andre ønsker begge dele. Nogle ønsker det skal være lille og intimt, andre at det skal være stort og pompøst.
Udfyld skemaet under ”kontakt os” og lad os vide, lige netop hvad I går og drømmer om, så vi kan sammensætte det helt perfekte ophold/bryllup for jer, og jeres gæster her i Italien.